Executive search
Kært barn har mange navne, og executive search er ingen undtagelse. Man kan fra tid til anden se området refereret til som både headhunting og search. Uanset navn dækker begreberne grundlæggende over, at en kandidat kontaktes uopfordret uden på forhånd at have tilkendegivet interesse for et stillingsskifte.
Begrebet executive search knytter sig dog fortrinsvis til rekruttering af bestyrelsesmedlemmer, direktioner og funktionsdirektører samt i visse sammenhænge strategiske nøglepersoner.
Generelt i executive search-industrien er hver enkelt konsulent typisk specialiseret inden for et bestemt brancheområde og har således dybdegående kendskab til en stor del af branchens interessenter og dynamik. Desuden kan executive search-selskaberne påtage sig internationale opgaver – enten ved at rekruttere udenlandske kandidater til danske virksomheder eller ved at bistå udenlandske virksomheder med rekruttering i Danmark. Et mindre antal executive search-selskaber tilbyder tillige Management Audit som en del af deres ydelser.
På trods af nogle fælles karakteristika er der også store forskelle i branchen, specielt omkring udvælgelsen og vurderingen af de enkelte kandidater i forhold til den enkelte stilling. Ét eksempel er brugen af dokumenterende udvælgelsesværktøjer, som stadigvæk kun benyttes i ganske begrænset omfang i executive search-industrien.
Den etablerede executive search-industri i Danmark består af relativt få aktører






